Ingen ved, hvor Danmarks køletårne står.

Et åbent køletårn afgiver varme ved at fordampe vand. Det er en effektiv måde at køle en fabrik, et kraftværk eller et kølehus på — og det er også en maskine, der med vilje blæser vanddråber ud i luften.

Hvorfor det betyder noget

Legionellabakterien trives i lunkent, stillestående vand og smitter, når den indåndes som aerosol. Et vådt køletårn holder vand ved 25–35 °C og sender en fin tåge ud over tagryggen. Det er derfor, store europæiske legionærsygdoms-udbrud gang på gang er blevet sporet tilbage til køletårne — og derfor flere lande fører register over dem.

Nålene på kortet er ikke en påstand om, at nogen er syge. De viser, hvor maskinerne står.

Hvorfor der ikke er noget register

Fordi ingen har bestemt, at der skulle være et. Ingen dansk lov pålægger ejeren af et køletårn at registrere det nogen steder. Legionellabekendtgørelsen handler om varmt brugsvand på sygehuse og plejehjem og nævner slet ikke køletårne. BBR, der registrerer alt fra vindmøller til nedgravede olietanke, har ikke en kode til dem.

Det er ikke en skandale, nogen har skjult. Det er et hul, ingen har lukket. Metodesiden viser alle kontrollerne.

Hvad kortet så er

Et gulv, ikke en facitliste

Da der ikke findes en liste at hente, er den bygget: hver eneste miljøregulerede virksomhed i Danmark er slået op i Miljøstyrelsens DMA, og hvert offentligt sagsdokument om dem er hentet og læst efter køletårns-ordforrådet. Hver nål har et citat og et link til den afgørelse, den stammer fra. Man behøver ikke tro på tallet — man kan klikke sig ind og læse kilden.

det tæller ikke

Køletårne på kontorbygninger, hoteller og hospitaler, der ikke kræver miljøgodkendelse. De er usynlige for metoden — og for alle andre offentlige metoder i Danmark.

det tæller med

Industri, kraft- og fjernvarmeværker, slagterier, mejerier, bryggerier, biogasanlæg og affaldsforbrænding — alt, hvad der har en miljøgodkendelse eller tilsynsrapport, hvor ordet er skrevet ned.

hvem har lavet det

Et uafhængigt måleprojekt. Ingen tilknytning til Miljøstyrelsen eller nogen anden myndighed. Alle data stammer fra offentligt tilgængelige kilder, og metoden er beskrevet så detaljeret, at den kan efterprøves.

Finder du en fejl — et tårn, der ikke er der, eller et, der mangler — så er kilden linket ved hver nål, og det er dét dokument, påstanden hviler på.